lørdag den 23. september 2017

Terry pratchett - The Discworld- serien


Jeg har længe gået og overvejet, hvorvidt jeg skulle kaste mig ud i, den nu afdøde Sir Terry Pratchetts Discworld-serie. Det er en serie, der med sine 41 bøger, godt kan virke lidt overvældende og uoverskuelig og derfor har jeg været lidt tilbageholdende med at gå i gang.

Men nu da jeg endelig har fået taget hul på serien og har fået lyttet den første bog færdig og er i gang med den anden, så er jeg ikke helt så skeptisk længere, for det er ret underholdende. Der er en god humor og et godt flow i historierne.

Efter hvad jeg kan forstå, følger serien seks forskellige grupper af individer, hvor Hekse, Troldmænd og ikke mindst Døden selv, er nogle af dem. Historien foregår i en magisk verden kaldet Discworld, der rider afsted gennem universet på ryggen af fire elefanter, der igen balancerer på ryggen af en gigantisk skildpadde.


Humoren i bøgerne er som sagt helt i orden. Den er skør og underfundig, men så vidt jeg har oplevet det i de to første bøger, bliver den aldrig plat. Den gør lidt grin med mange af de typiske klicheer, vi alle kender så godt fra diverse fantasy bøger, samtidig med at den leger med vores opfattelse af andre kulturer og andre måder at tænke på, men det hele er holdt i en let tone.

Jeg har ikke tænkt mig at lave et indlæg for hver af bøgerne, men vil måske lave en samlet vurdering at min oplevelse af serien, når jeg engang er kommet til vejs ende med den. Selv om det nok kommer til at tage et stykke tid.

fredag den 22. september 2017

Colson Whitehead - Den underjordiske jernbane

Bogen er lånt på biblioteket.

Cora er slave på Old Randalls farm. Da hun var ti flygtede hendes mor og efterlod hende alene tilbage. Farmen er delt op mellem den tidligere ejers to sønner. Den ene er brutal og hensynsløs, den anden, som er Coras ejer er lidt mildere i sin håndtering af  slaverne. Da den milde bror dør og den onde, som Cora kommer på kant med, overtager hele farmen, er det tid for Cora at flygte, hvis hun vil blive ved med at leve.

Jeg vil starte med at sige, at det ikke var en bog for mig. Jeg synes den var alt for dårligt skrevet og jeg kan ikke forstå at den har kunnet vinde alle de bogpriser den har. Romanen havde sine øjeblikke, hvor historien flød og hvor jeg synes, den havde noget af byde på.

Men der var alt for mange steder hvor teksten var tung og svær at finde nogen mening med. Jeg mistede flere gange tråden i et væld af dårlig konstruerede sætninger og unødvendigt ordgejl. De steder havde jeg svært ved,  at bevare min interesse for bogen og var flere gange tæt på at give helt op.

Romanen handler ellers om en meget vigtig periode i den amerikanske historie, som amerikanerne ser tilbage på med skam og som mange helst vil glemme. Hvilket jeg tror den har vundet sine priser på. Men jeg synes bare ikke forfatteren gjorde det godt nok. Hans personer blev aldrig nærværende og jeg savnede en eller anden form for udvikling med Cora.

Den rigtige underjordiske jernbane var et hemmeligt netværk af personer bestående af frie sorte og en del hvide, der hjalp slaverne med at flygte. Her i romanen har forfatteren valgt at gøre jernbanen til en fysisk jernbane, der rent faktisk kører under jorden. Denne del bliver meget symbolsk og kan tolkes på forskellige måde. Jeg synes det træk var interessant og en nytænkende ide, men også at det på en eller anden måde fik det til at virke for let at flygte.

Selvfølgelig er det barsk læsning. Det kan ikke være andet, når det handler om slaver, der bliver mishandlet og dræbt på meget bestialske måder. Det var ubehagelig læsning, men jeg synes aldrig det kom helt tæt på, der til var historien for overfladisk og de sproglige besværligheder tog for meget opmærksomhed.

En bog der skuffede, på trods af den ulyksalige og meget ubehagelige historisketid den fortæller om. Jeg tror det er et emne, vi vil se mere af i bøger over de næste par år.

Den underjordiske jernbane får 2/5 stjerner. 

torsdag den 21. september 2017

Thomas Erikson - Omgivet af idioter

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra Hoi Forlag.

Det der fangede min interesse ved denne bog, var selvfølgelig den fænomenale titel og det uundgåelige medfølgende spørgsmål: Hvad er det der gør, at man er totalt på bølgelængde med nogle, mens andre som titlen siger, føles som nogle idioter at tale med.

Forfatteren er adfærdsekspert og gennem sit konsulentfirma hjælper han virksomheder til at forbedre effektiviteten, arbejdsmiljøet og med at ændre fastgroede adfærdsmønstre.

Jeg synes, det er utrolig spændende at læse om, hvordan vi mennesker opfører os i forhold til hinanden og jeg synes også det kunne være dejlig med nogle ekstra værktøjer, til at imødegå de kommunikationsbrist man støder på til daglig.

I bogen arbejdes der med en model med fire farver, rød, gul, grøn og blå. Der gennemgås de forskellige kendetegn ved disse grupper og der er fokus på, hvordan man kan agere mest hensigtsmæssigt, når man skal kommunikere med de forskellige typer personer. Jeg synes teksten er holdt i et meget enkelt og letforståeligt sprog, som gør det nemt og lige til at læse.

Forfatteren kommer med mange genkendelige eksempler fra hverdagen, enten  fra hans eget liv eller fra virksomheder han selv har været ansat i eller som han har arbejdet med som konsulent. Jeg synes altid det er dejlig med noget, man kan relatere til fra virkeligheden og som sætter bogens teorier i perspektiv.

Det sjove er, når man læser sådan en bog, så begynder man helt automatisk, at analysere sin omgangskreds og prøver at spotte hvilken farve de personer man taler med tilhører. Nogle gange er der ingen tvivl. Især synes jeg at gule er nemme at genkende.

Mit problem med bøger som denne, der prøver at typebestemme folk, om det så er som introvert/ekstroverte eller rød, gul, grøn og blå er, at jeg synes at modellerne der sættes op, bliver for ufleksible og ikke giver et helt korrekt billede af virkeligheden, hvor der er flere nuancer og andre faktorer der skal tages i betragtning, som for eksempel , nationalitet, alder og heldbred. Han nævner selv, at farverne nogle gange overlapper, men stadig synes jeg det er meget firkantet sat op.

Meget indsigtsfuld og underholdene bog. Nu ved jeg hvad jeg skal få tiden til at gå med til de næste to klasseforældremøder. Jeg kunne forestille mig, at det er et sted, hvor farverne komme meget klart til udtryk.

Omgivet af idioter får 4/5 stjerner.

onsdag den 20. september 2017

Rydyard Kipling - Junglebogen

Bogene er købt i tidernes morgen, da jeg var elev i Rossels Boghandel i Hjørring. Denne flotte udgave er illustreret af tegneren Robert Ingpen.

Det er første gang, jeg læser Junglebogen og jeg vidste faktisk ikke, at det kun er halvdelen af denne udgave, der handler om Mowgli. Den sidste halvdel indeholder fire af Kiplings andre klassiskere. Hvor af jeg kun kendte til den ene. De handler om et desmerdyr, en hvid sæl, en elefant og en kamel.

Jeg har læst de første historier om Mowgli sammen med min datter på 8 år. Hun elsker, alt hvad der har med dyr at gøre, så hun var en ivrig lytter. Hendes opmærksomhed begyndte dog at svigte, efter vi havde læst historien om Riki-tiki-tavi, som jeg selv elskede som barn. Det var lige som om de to sidste historier, var en tand for svære for hende.

Forfatteren er en fantastisk historiefortæller og det er nemt at forstå, hvorfor disse historier er blevet udødelige klassikere. Gennem hans historier viderebringer han følelsen af, selv at være i det varme Indien mellem alle de eksotiske dyr, men bibeholder et strejf af magi og eventyr. Nogle af historierne er måske lidt barske, set med et barns øjne. Men sådan er livet i junglen, døden er hele tiden nærværende.

En dejlig højtlæsningsbog, selv om min datter med sine 8 år, nok var lidt for lille til de to sidste historier, men så har vi noget til gode til hun bliver ældre.

Junglebogen får 4/5 stjerner.

tirsdag den 19. september 2017

Øjvind Kyrø - Det hemmelige Bornholm

- bornholmerne fortæller om Den Kolde Krig.

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra People´s Press.

I bogen fortæller forfatteren gennem episoder, overleveringer og erindringer fra fremstående bornholmere inden for erhverv, politik og militær, om øens skæbne efter 2. Verdenskrig og helt frem til Murens fald og dermed slutningen af Den Kolde Krig i 1989.

Forfatteren forsøger - og gør det ganske godt - at sætte ord på hvad svigtet i 1945 kom til at betyde for bornholmerne i den efter følgende Kolde Krig. Hvor øens befolkning ikke stolede på, at andre ville kom dem til hjælp, hvis russerne indvaderede igen og derfor rustede de sig til tænderne til kamp, med et utal af depoter med blandt andet våben og radiosendere rundt omkring på øen.

Øen var i storpolitisk øjemed også interessant fordi  lyttecentralen på Dueodde og radarstationen på Rytterknægten, gav en enestående mulighed for, at følge med i hvad der skete langt inde bagved Jerntæppet. Hvis man er på Bornholm, vil jeg anbefale en tur i Bornholmertårnet, som lyttestationen på Dueodde hedder nu.

Bogen er meget kort og omhandler måske ikke noget banebrydende, der har den stor interesse for den almene danske befolkning. Men jeg mener det er en vigtig bog alligevel, ikke kun for bornholmerne, men fordi det er en bizar situation Bornholm var i, på grund af dens afsidesliggende placering og stormagternes politiskespil.

Jeg kan jo på ingen måde være upartisk i min bedømmelse af bogen, fordi det er en del af min historie og den ø hvor jeg er vokset op. Jeg manglede dog lidt årstal undervejs, ved nogle af hændelserne, men ellers synes jeg, at selv om jeg vidste nogle af tingene i forvejen, at det var et godt og underholdende indblik i Bornholms fascinerende historie.

Det hemmelige Bornholm får 4/5 stjerner

mandag den 18. september 2017

Ellen Berry - The Bookshop on Rosemary Lane

Bogen er købt på Book Depository og lyttet som engelsk lydbog på Mofibo. Indlægget kan indeholde afslørende detaljer om bogen.

Efter sin mors død, står Della pludselig med en samling på over 900 kogebøger og hvad stiller man lige op med dem. Hun beslutter sig for at åbne en boghandlen, der kun sælger kogebøger. Men det er svært at finde opbakning hos familien. Især hendes mand, som ellers er ude at spille golf hele tiden, er den der er sværest at overbevise.

Det er den typiske historie om en kvinde, der er alt for usikker på sig selv og aldrig møder forståelse og støtte hos den nærmeste familie. Tværtimod udnytter de hende på det groveste, mens de samtidig kritiserer hende for det hun gør og den hun er.

I starten synes jeg det var en rigtig god historie,men som med mange andre af denne type bøger, så synes jeg forfatteren kører offerrollen for langt ud og istedet for at man får sympati for hovedpersonen, så bliver man nærmest rasende over, at hun lader sig selv blive trampet sådan på uden at sige fra.

Hele bogen igennem var det så tydeligt, at ægtemanden var et svin og at hans golfspil dækkede over noget andet. Mens Della, selv om hun har fundet ud af at den lokale golfklub, rent faktisk har været lukket i en længere periode på grund af muldvarpe, så tror hun gladeligt, på mandens noget vage forklaring om, at han kører til en golfklub i en anden by ( og at man også kan spille golf om natten).

Jeg blev virkelig irriteret på forfatteren over, at hun gør sin egen hovedperson så naiv og svag. Da manden så endelig forlader hende, så bliver hun gudhjælpemig ved med at ringe ham op og spørge, om det er noget hun har gjort galt og bliver ved med at løbe efter ham. Det gik mig så meget på nerverne, at jeg lige måtte holde en lille pause, for ellers havde jeg nok kylet min telefon ad pommern til.

Ideen med bogen er okay, men jeg kan bare ikke forstå hvorfor det skal køres så langt ud og hvofor kvinden skal gøres så irriterende svag og godtroende, når det er klart for læseren hele bogen igennem hvad hendes mand er for en type og at der ikke er nogen tvivl om at han er hende utro. Jeg er ikke udpræget feminist, men i bøger som denne savner jeg en kvindelig hovedperson med rygrad og bare en lille smule fornuft i hovedet. Det må altså snart være på tide, at man også kan skrive søde, romantiske bøger om stærke kvinder med ben i næsen.

Bogen er den første i en serie om forskellige folk på Rosemary Lane. I år udkommer/ er der udkommet, en om et bageri og næste år om en bistro, men det er ikke nogen jeg er interesseret i at læse.

The Bookshop on Rosemary Lane får 1/5 stjerner

lørdag den 16. september 2017

S.D. Robertson - Tid til at sige farvel

Bogen er modtager som anmeldereksemplar fra Forlaget HaperCollins Nordic.

Efter sin kones død har William gentagende gange lovet sin 6-årige datter Ella, at han aldrig vil forlade hende. Men desværre er det ikke noget vi kan love hinanden, for vi ikke selv herre over liv og død. Da William dør i en færdselsulykke, får han lidt over 2 måneder til at finde ud af, om han vil sendes i himlen, eller om han vil blive på jorden som ånd i al evigt.

De fleste vil nok, når de tænker på en historie om en ånd, tænke på filmen Ghost med Patrick Swayze og Demi Moore i hovedrollerne. Man kan se at forfatteren har haft samme tanke, for han bruger nemlig selv en del henvisninger til den film, med et glimt i øjet og smil på læben. Hvilket jeg synes er frisk gjort.

Hold nu op! De første kapitler var den rene tudefest og jeg tænkte ved mig selv, at det ville være uudholdeligt, at skulle tude hele bogen i gennem. Heldigvis ændrede historien karakter efter et stykke tid og var stadig seriøs, men ikke helt så trist og der var da også lidt sjove episoder undervejs.

Uanset hvad man mener og tror om himmel, helvede og ånder, så er det værd at læse bogen, for den handler ikke kun om død og ånder, den handler om så mange andre ting. Hvilket på en måde også var historiens svaghed. For efter min mening, forsøgte forfatteren at få presset alt for mange forskellige ting ind i historien, så det var lidt overvældende nogle gange. Men modsat kan man i hvert fald ikke sige, at det er en bog, hvor der ikke sker noget!

Jeg var ikke enig med forfatteren i nogle af alle de måder han lade sine personer reagere. Der var på et tidspunkt, hvor jeg synes William var pisseirriterende og der er nogle ægteskabelige ting, som jeg personligt, ikke synes man skal blande sine børn ind i, uanset hvor gamle de er. Men nu kan jeg godt lide at læse bøger, der udfordrer mine egne meninger og holdninger, så på den måde var det helt okay læsning alligevel.

Fin roman hvor underholdningen var i top og selv om den måske ikke helt ramte plet hele tiden, så er det en historie der satte nogle tanker i gang.

Tid til at sige farvel får 3/5 stjerner.