onsdag den 22. november 2017

Nanna Foss - Ursiderne

Det er den tredje bog i forfatterens Spektrum-serie. De første to er Leoniderne og Geminiderne.

Bogen er lånt på biblioteket, men jeg endte med at lytte den som lydbog på Mofibo, da jeg pludselig opdagede at Mofibo ikke havde The Thief of Time, som er den 26. bog i Terry Pratchetts Discworld-serie. Så stod jeg jo pludselig der og skulle beslutte mig for en anden bog. Da jeg lige havde været på biblioteket dagen før og hente Ursiderne, var det nærliggende at vælge den.

Da det er den tredje bog i en serie, vil jeg ikke gå nærmere ind på handlingen, for ikke at afsløre noget. Men den var lige så medrivende og lige så godt skrevet som de to første. Forfatteren har et dejligt flydende sprog med mange underholdende og finurlige sproglige detaljer.

Jeg er normalt ikke så vild med tidsrejsebøger, da de ofte bliver meget indviklede og ender med at gøre mig helt forvirret. Men jeg synes faktisk forfatteren her, har godt styr på de forskellige dele og ikke mindst at hun får det til at give mening. Derudover er hun god til at ligge små remindere ud i løbet af historien, så man lige bliver mindet om forskellige hændelser fra de tidligere bøger.

For hver bog skifter forfatteren fortæller og denne gang følger vi en ny person, vi ikke er blevet introduceret for før, nemlig pigen Nashrin. Hun er meget anderledes end de to første fortællere. Så meget på kanten med livet og så meget mørkere i sine skjulte kræfter og sind. Jeg var ikke udpræget fan, men jeg synes hun var vildt godt skrevet.

Selv om der egentlig ikke sker overvældende meget i hver enkelt bog, så evner forfatteren, at holde min opmærksomhed alligevel. Efter sidste bog var jeg lidt skeptisk omkring det, at serien ville komme til at omhandle det samme igen og igen. Men min skepsis er gjort helt til skamme med denne tredje bog, for der er virkelig kommet gang i konspirationerne og det kan udvikle sig i alle retninger.

Den fysiske bog har nogle grafiske input, som var rigtig fede. Jeg synes, det er spændende når forfattere prøver anderledes og nye ting af. Det var ikke noget, der som sådan havde en central betydning for historien og derfor følte jeg heller ikke jeg missede noget selv om jeg lyttede til bogen. Men når jeg nu vidste, at de specielle input var der, kunne jeg høre det på oplæseren og jeg synes faktisk også det havde spændende effekt når det blev læst op.

Selv om jeg synes, at jeg de sidste par år er vokset lidt fra ungdomsbøgerne, så vil jeg helt sikkert læse den næste bog i serien også, ikke mindst fordi forfatteren afsluttede bogen med den ondeste cliffhanger.

Ursiderne får 5/5 stjerner

søndag den 19. november 2017

Lige nu læser jeg...



November måned her på gården er altid en meget travl måned. Vi har mink og det er på den her tid at de skal pelses, så jeg har ikke haft meget tid eller overskud til at læse i de sidste par uger. Oven i hatten er jeg så også blevet skrækkelig forkølet, så det er begrænset hvor meget læselyst jeg har tilbage, når vi kommer til dagens ende.

Det jeg mest tyer til af læsestof lige nu, er lydbøgerne af The Discworld-serien af Terry Pratchett. Underholdningsværdien er i top og der er ikke noget jeg behøver at bruge energi på at forstå. Seriens univers er meget enkelt bygget op og jeg synes faktisk de er rigtig sjove. 

På nær en enkelt bog i starten der blev oplæst af en dame, jeg tror det var bog fire eller fem, så har der indtil bog 23 været den samme helt igennem fantastiske oplæser, som har givet alle personerne forskellige stemmer og personligheder. 

Derfor var det lidt svært, pludselig i bog 24, at vænne sig til en ny oplæser. Han gør det måske knapt så godt, men det er dog acceptabelt at lytte til og hvis han læser de sidste 18 bøger, så kan jeg nå at vænne ørene til ham også. Jeg kan varmt anbefale serien.

Som en del af #nonfictionnovember er jeg startet på Landsmænd af Bo Lidegaard, der er en meget intens og minutiøs gennemgang af hændelserne og det politiskespil, der førte til de danske jøders flugt til Sverige under Anden Verdenskrig. 

Selv om bogen er fantastisk godt skrevet, så går det meget langsomt. Både fordi jeg stort set ikke har tid til at tage fat i den, men også fordi jeg simpelthen ikke har hjernekapacitet i øjeblikket til at koncentrere mig om stoffet.

Derfor har jeg taget fat på The Moon in the Palace, der er første bog i dualogien Empress of Bright Moon af Weina Dai Randel, som er i en noget lettere genre og ikke kræver helt så meget koncentration.

Bøgerne foregår i det gamle Kina og følger den unge pige Mei, der ender som en del af kejserens meget intrigante hof, hvor alle konkubiner er rivaler og man aldrig kan vide sig sikker for, hvem der næste gang vil stikke en kniv i ens ryg, både i overført betydning, men så sandelig også bogstaveligt.

Jeg var lidt bange for, at det var en overromantiseret og måske lidt fjollet historie, men jeg kan rigtig godt lide den måde historien er fortalt på, den er overraskende medrivende. 

Det er det læsestof jeg lige så stille arbejder mig igennem lige nu. Om en uge er vi færdige for i år med pelsningen og så er det tilbage til nogenlunde normal hverdag igen. 

tirsdag den 14. november 2017

Jack El-Hai - Nazisten og psykiateren

- Et skæbnesvangert møde under slutspillet af Anden Verdenskrig.

Bogen er lånt på biblioteket.

Da de overlevende topnazister efter Anden Verdenskrig skulle stilles for Nürnbergdomstolen, blev den amerikanske psykiater Dr. Kelley ansat til psykologisk at vurdere, om hver enkelt fange var i stand til at gennemgå en retssag.

Kelley var ikke så interesseret i retssagens gang, men så en åbenlys mulighed for at få klarlagt hvad der kendetegnede alle disse nazimonstre. Var der fælles psykologiske træk eller mentale afvigelser som Herman Göring, Rudolf Hess, Alfred Rosenberg, Albert Speer, Ernst Kaltenbrunner, Joachim von Ribbentrop og Karl Döntiz alle besad og som man kunne bruge, for i fremtiden at undgå gentagelser af de mange skræklige scenarier fra krigen?

Det han fandt ud af, var næsten mere skræmmende end selve krigen. Disse monstre var alle meget forskellige mennesker og udviste meget forskellig opførsel i den samme situation. De var ikke udprægede psykopater eller sindsyge, men omstændighederne havde gjort dem til dem de var. De var alle ambitiøse, patriotiske med meget lave eller ingen begrænsninger i deres stræben for at nå deres mål.

Selv om jeg til at starte med, synes der var lidt sensationsdramatik over måden bogen er skrevet på og på trods af at Kelley som person, ikke interesserede mig sønderlig meget, så blev det mere og mere interessant  og skræmmende at læse, jo mere det gik op for mig, hvad Kelley egentlig påviste med sine studier af disse uhyrer.

Uhyrer findes i alle lande i alle afskygninger og de ting der skete under Anden Verdenskrig, vil blive ved med at gentage sig i større eller mindre grad, når mennesker bliver grebet af begæret efter politisk eller religiøs magt og ikke skyer nogen midler for at opnå det. Vi har allerede set det gentagende gange siden, i form af borgerkrige og terrorhandlinger.

Meget tankevækkende og skræmmende læsning, men jeg var dog stadig ikke helt imponeret over den måde bogen er skrevet på.

Nazisten og psykiateren får 4/5 stjerner.


søndag den 12. november 2017

Adam Holm - En by i krig

Scener og skæbner fra Damaskus.


Bogen er modtaget som anmeldereksemplar for Kristelig Dagblads Forlag.

Bogen er en personlig beretning fra de gange forfatteren har besøgt byen Damaskus, både før og efter borgkrigens udbrud. Det er et portræt af en by i krig og hvad det gør ved dens indbyggere.

Damaskus har i mange århundrede været et kulturelt og eksotisk rejsemål for mennesker fra hele verden og mange forfattere, bland andet Agatha Cristie, har brugt byen som inspiration og kulisse for deres værker.

Det Danske Institut i byen har, som Danmarks eneste videnskablige institut i den arabiske verden, siden 2000 og frem til krigens udbrud, huset danske forfattere, kunstnere og eventyrere. Nu er situationen en ganske anden. Der er langt fra fortidens jasminby til nutidens krigszone, hvor selvmordsbomber og morterangreb er dagligdag.

På sine rejser ind i regimets hjerte, har forfatteren forsøgt at finde ud af, hvorfor nogen stadig kan støtte en så brutal leder som Bashar al-Assad. Hvorfor vender hele Syriens befolkning sig ikke i mod en mand, der bomber sine egne indbyggere med giftgasbomber? I et land hvor folk kan blive hentet ind af en af de mange sikkerhedstjenester og tortureret, hvis regeringen tror man støtter oprørerne, som betegnes som terrorister, så er det svært at få et direkte svar.

Når man læser bogen, kan man ikke andet end at have ondt af de stakkels mennesker, der lever under den daglige stress, at vide at de kan dø hver øjeblik det skal være. At man ikke engang kan være i sikkerhed i sit egen hjem, hverken fra regimets folk eller fra oprørenes morterer og granater. Det er umenneskelige leveforhold, som påvirker alle.

Det er en stærk bog, der går om bag krigen og fortæller om de mennesker der bor midt i den.  En bog der berørte mig dybt, men som også klarlagde krigens dilemmaer og hvorfor syriske indbyggere, på trods af brutaliteten stadig støtter Assad og hans regime.

En by i krig får 5/5 stjerner

tirsdag den 7. november 2017

Bogvlog: Nye bøger november 2017.


Jeg viser de nye bøger frem som jeg har købt, fået eller lånt på biblioteket. Jeg regner sådan set ikke med, at få flere bøger på hylderne de næste to måneder, men man ved selvfølgelig aldrig om Saxo kommer med nogle gode tilbud mens der er Bogforum.

Desværre kommer jeg ikke til Bogforum i år og det er ren tortur at læse alle de glade og forventningsfulde indlæg, med glimt fra tidligere års Bogforum og hvad folk har planlagt at opleve i år. God Bogforum til alle der skal afsted!


Bøgerne:

Anthony Marra - Definitionen på liv
Lev Tolstoj - Khadzji-Murat
Julia Rochester - The House at the Edge of the World
Anjali Joseph - Saraswati Park
Ali Shaw - The Girl with the Glass Feet
Natasha Pulley - The Bedlam Staks
Maja Lunden - The History of Bees

mandag den 6. november 2017

Charlotte Brontë - Villette

Bogen er lånt på biblioteket.

Lucy Snowe er en ung kvinde uden familie og midler. Hun har boet lidt her og lidt der, hos velmenende mennesker, som har kunnet bruge hendes hjælp til at passe børn eller en syg ældre kvinde.

Da hun hører at der måske, er gode jobmuligheder for unge engelske kvinder, som guvernanter eller lærerinder i Frankrig, tager hun en meget stor chance og drager afsted på lykke og fromme. Hun er heldig og finder, ved skæbnens indblanding, en beskeden stilling i madame Becks skole for unge piger.

Jeg kan ikke sige, at det har været en udelt fornøjelse at tygge mig igennem denne mursten af en roman. Det har til tider været meget hårdt og langsommeligt. Den er i stil med The Mysteries of Udolpho af Ann Ward Radcliffe, der synes at tærske langhalm på bittesmå og ubetydelige observationer og detaljer.

Men på trods af den nogle gange lidt kedelige og begivenhedsløse handling, så har jeg på intet tidspunkt overvejet at opgive den. Jeg synes den gav et godt billede af, hvordan det var at være en kvinde i Lucys situation og hvor meget klasse betød for det liv man kunne håbe på, for en ung ubemidlet kvinde.

Jeg kunne godt lide Lucys lidt modvillige og ikke helt venlig måde at fortælle sin historie på. Hun er pirrelig og utilfreds, men gemmer sig bag en maske af tilfredshed. Hun styrer læseren fuldstændig med sin selektive og nogle gange lige frem manipulerende fortælling. Det var meget fængende og overraskende læsning, men også meget frustrerende til tider.

Da historien foregår i Frankrig er meget af dialogen på fransk. Her synes jeg det var lidt mærkeligt at forlaget ikke har valgt at oversætte det, for det var ret meget og det var ikke altid man kunne uddrage meningen af den efterfølgende tekst. Jeg fandt i hvert fald ud af at mit fransk er meget rusten efter mange år uden at have brugt det. Det gik da med lidt hiv og sving. Men for dem der ikke er bare lidt fransk kyndige, så kan jeg godt forstå at det kan være en årsag til at opgive bogen.

En bog som jeg ikke specielt nød at læse, men den er fremragende skrevet og jeg kan efterfølgende ikke helt slippe den igen. Den bliver ved med at spøge i min hjerne.

Villette får 4/5 stjerner

lørdag den 4. november 2017

Juan Díaz Canales - Fraternity 1 & 2

Disse to tegneserier er lånt på biblioteket.

Historien foregår i 1863 i Indiana, i et samfund kaldet New Fraternity. Samfundets grundlægger er rigmanden Robert McCorman og ideen bag samfundet er, at alle er lige og at der ikke er nogen religion eller andre ting der kan forvride ligestillingen blandt indbyggerne. Handlingen starter med at en lille dreng findes i skoven og bringes ind i samfundet. I skoven lurer stadig et mystisk uhyre.

Jeg ved helt ærligt ikke, hvad jeg skal skrive om dette to binds værk. Tegningerne var meget dystre og stemningsfulde. Handlingen foregik mest i illustrationerne og knapt så meget i den meget fåmælte tekst, som jeg måske fandt lidt intetsigende og mangelfuld.

Selve historien forstod jeg ikke helt. Denne blanding af historisk islæt fra Den Amerikanske Borgerkrig, det specielle New Fraternity samfund og den magiske realisme eller symbolisme i form af uhyret i skoven, faldt ikke helt i min smag. Jeg synes aldrig helt, at jeg fik fat i nogle af de basale ting i historien.

Min erfaring med tegnede romaner, eller Graphic Novels som de hedder på engelsk, er meget lille og min høje læsehastighed er en hindring, når jeg skal læse noget med meget lidt tekst. Jeg elsker Radiserne og Sten & Stoffer, men det er en anden læsestil der kræves i den type tegneserier, for her er det teksten der er det vigtigste og i teksten, pointen ligger, mens tegningerne kun understøtter det teksten fortæller. I tegneserier som Fraternity ligger hele nuancen i illustrationerne og det er jeg bare ikke god til at aflæse.

Jeg vil ikke give de to album en bedømmelse, da jeg ikke har noget at sidestille dem med, på grund af min begrænsede erfaring med den type tegneserier. Men jeg vil nok ikke læse sådan noget lignende igen lige foreløbig.